Færdselsuheld - sådan håndterer du det

07. februar 2023 15:15
Er uheldet ude eller er der skader på bilen skal gøre følgende:

Din vigtigste opgave er at indsamle oplysninger og sende dem til dit forsikringsselskab.

Nogle oplysninger er vigtige, hvis din bil bliver påkørt, eller du påkører en person eller andre ting fx:

  • Dato, tid og sted
  • Modpartens navn, adresse, telefonnr. og bilens reg.nr.
  • Oplysninger på vidner (navn, adresse, telefonnr.)
  • Skitse over uheldsstedet og uheldet
  • Evt. billeder af uheldsstedet og skader på ting.

Du skal derfor ikke udtale dig om ansvaret på uheldsstedet. Det er dit forsikringsselskab, der afgør hvem, der har ansvaret for uheldet.

Anmeld skaden

Anmeld hurtigst muligt skaden til dit forsikringsselskab og få nærmere råd og vejledning om det videre forløb.

Begræns skaden

Begræns skaden mest muligt. Kan dit køretøj ikke køre ved egen kraft, kan du kontakte et firma i Autohjælp, der kan transportere køretøjet til værksted.

Kaskoforsikringen dækker kun rimelige omkostninger til transport af bilen til nærmeste værksted. Værkstedet sørger for, at skaden bliver vurderet. Skal skaden dækkes af forsikringen, bliver reparationen aftalt mellem værksted og forsikringsselskab.