Juridisk medarbejder med forretningsforståelse og overblik

06. februar 2023 09:50
Har du lyst til at bruge din juridiske baggrund til at understøtte forretningen i en vækstende forsikringskoncern? Så søger vi lige nu en ny kollega til opgaver inden for jura og compliance.

Himmerland Forsikring har været en del af livet i Nordjylland i mere end 130 år. I dag består koncernen af en række selskaber og udbyder forsikringer i hele landet via Himmerland Forsikring, Concordia Forsikring, Dyrekassen Danmark, Dansk Hesteforsikring, Ærø Brand Forsikring, Læsø Forsikring og Dansk Glasforsikring.

Som juridisk medarbejder bliver din berøringsflade i koncernen bred, og du skal kunne lide at samarbejde med kollegaer fra hele forretningen, herunder vores primære funktioner i forsikringsforretningen.

Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Aars – med fleksible arbejdsbetingelser og mulighed for hjemmearbejdsplads.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • rådgive om finansiel regulering
  • yde support og medvirke til en stærk compliance-kultur i koncernen
  • udarbejde juridiske nyhedsbreve
  • gennemføre juridiske risikovurderinger og konsekvensanalyser
  • rådgive om og vedligeholde koncernens set up på GDPR-området
  • deltage i udviklingsprojekter og tværorganisatorisk arbejde
  • foretage juridisk gennemgang af nye forsikringsprodukter
  • yde generel juridisk rådgivning ift. kontrakter

Hvem er du?

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og har gerne mindst 1-3 års erfaring – helst inden for den finansielle sektor, men det er ikke et krav
  • Hvis du er nyuddannet, er relevant erhvervserfaring fra et studiejob en fordel
  • Du har interesse for at arbejde bredt med jura
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret – og med en god forståelse for forretningen
  • Du er god til at opbygge relationer og kan formidle komplekse budskaber på en enkel og forståelig måde – både i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job i en solid organisation med stort engagement og høj faglighed
  • En kultur præget af sparing, fællesskab, fleksibilitet og godt humør
  • En arbejdsplads, hvor du bliver set og hørt – og hvor din mening tæller
  • Gode ansættelses- og lønvilkår

Koncernens moderselskab – Himmerland Forsikring – er ejet af kunderne. Vores mål er at sikre, at vi altid tilbyder den optimale forsikringsløsning og den bedste service. Det kræver fællesskab at være tæt på og ligetil. Og vi er et stærkt hold på over 130 medarbejdere i koncernen – med vidt forskellige ressourcer og opgaver, men ét fælles fokus: at sikre vores kunder en tryggere hverdag.

Kan du se dig selv hos os?

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Send den sammen med dit CV og anden relevant information i en mail til post@himmerland.dk, mærket ”juridisk medarbejder” send mail

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte complianceansvarlig, Lennart Kampgaard, på tlf. 96 98 18 00.

Tiltrædelse snarest muligt.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på LinkedIn og Facebook.