Er du vores nye jurist til behandling af personskader?

30. august 2022 15:00
Har du en juridisk uddannelse, og ønsker du en varieret hverdag med faglige udfordringer, gode udviklingsmuligheder og endnu bedre kollegaer – så er det dig, vi mangler!

Arbejdssted: Aars eller Aalborg

Hos Himmerland Forsikring bliver du en del af en koncern, hvor vi tror på nærvær og personlig kontakt. Vi arbejder ud fra den enkle filosofi om at være tæt på vores kunder og ønsker altid at skabe positive oplevelser – også i skadeforløbene.

Derfor søger vi dig, der har en metodisk og grundig tilgang til arbejdet, men samtidig formår at gøre en forskel for mennesker med behov for god, professionel og empatisk rådgivning. Sammen med resten af teamet i personskadeafdelingen skal du håndtere både komplekse og ukomplicerede personskadesager og sikre, at alle sager behandles korrekt efter erstatningsansvarsloven og over ulykkesforsikringen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet jurist
  • Du har muligvis en baggrund som advokatfuldmægtig eller som sagsbehandler i forsikringsbranchen – dette er dog ikke et krav
  • Du har gode kommunikative evner, både skiftligt og mundtligt
  • Du formår at skabe konstruktiv dialog
  • Du er serviceminded og forstår vigtigheden af at være i øjenhøjde med folk
  • Du kan arbejde omhyggeligt og struktureret
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at sparre med dine kolleger

Vi tilbyder

  • Gode rammer for at udvikle dig fagligt og personligt
  • En travl og varieret hverdag
  • Erfarne og dygtige kolleger med et højt vidensniveau
  • Et team, hvor fleksibilitet, effektivitet og godt humør går hånd i hånd
  • En uformel omgangstone
  • Grundig oplæring og introduktion til alle arbejdsprocesser
  • Attraktive arbejdsvilkår, fast løn og god pensionsordning
  • Mulighed for efteruddannelse på Forsikringsakademiet

Kan du se dig selv hos os?

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Send den sammen med dit CV og anden relevant information i en mail til post@himmerland.dk, mærket ”jurist”  send mail. Vi afholder samtaler løbende.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef i skadeafdelingen, Tinna Andersen, på tlf. 96 98 18 00.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på LinkedIn og Facebook.