ERHVERVSFORSIKRINGER
Virksomheder og brancher er forskellige, og hos Himmerland Forsikring sammensætter vi altid erhvervsforsikringer, der passer til lige netop din virksomhed og dens vilkår – til den mest fordelagtige pris. Vi tilbyder forsikringer til en lang række forretningsområder inden for handel og industri, detailhandel, håndværk, liberale erhverv, byggevirksomheder, større og mindre produktionsvirksomheder samt til andels- og ejerboligforeninger.
Med erhvervsforsikringer hos Himmerland Forsikring får du f.eks. forsikring af maskiner, forsikring af varer og råvarer, forsikring af bygninger mm.
- Handel og industri
- Håndværk
- Andels- og ejerforeninger m.fl.
Kontakt os, og få et tilbud på fordelagtige erhvervsforsikringer.
Handel - industri
Vareudvalget er omfattende og meget varierende. Afhængigheden af specielle produktionsmaskiner er stor. Kan varelageret genanskaffes inden sæsonen? Kan maskinerne let genanskaffes? Desuden skal der tages højde for tabt avance, driftstab, produktansvar og meget mere. Ingen standardforsikring kan favne alle. Vi forsikrer individuelt, og sikrer på den måde virksomhedens eksistens.
Håndværk
Stor aktivitet præger gerne byggebranchen og de involverede håndværkere. Det går stærkt! Din forsikring for personale og materiel skal være så fleksibel, at den let kan rumme udvidelser. Lige så vigtigt er det, at din ansvarsforsikring er tilpasset, så den dækker skader, der måtte opstå som følge af fejl i arbejdet eller materialer, som din virksomhed har leveret.
Andels- og ejerforeninger m.m.
Mange indgår i dette fællesskab, og derfor er det vigtigt, at den forsikring der er tegnet, har de rigtige forsikringsdækninger. Naturligvis skal der være dækning for brand, lyn, storm m.v., men for de, der tager sig af administrationen, er det også godt at vide, at der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring, en retshjælpsforsikring, en arbejdsskadeforsikring o.s.v. Det giver tryghed for de, der påtager sig bestyrelsesarbejdet. Også til udlejningsboliger generelt er Himmerland Forsikring og Concordia Forsikring en stærk samarbejdspartner.
Kontakt os
Himmerland Forsikring og Concordia Forsikring har en rutineret assurandørstab, som alle er uddannet til at betjene erhverv. Assurandørerne står til rådighed med service, råd og vejledning, når du ønsker det.