Er du vores nye medarbejder til behandling af personskadesager?

05. marts 2026
Vi søger en dygtig jurist eller sagsbehandler, der kan bevare overblikket i komplekse personskadesager og samtidig skabe tryghed for de mennesker, der står midt i dem.

Arbejdssted: Aars, Aalborg eller Odense

Når livet pludselig tager en drejning, skal man mødes af nogen, der både kan deres fag og forstår situationens alvor. Det er sådan, vi arbejder hos Himmerland Forsikring-koncernen – og nu leder vi efter en kollega, der vil være med til at gøre en forskel for vores kunder.

Sammen med resten af teamet i personskadeafdelingen får du ansvar for både komplekse og mindre komplicerede personskadesager – og skal være med til at sikre, at alle sager behandles korrekt efter erstatningsansvarsloven og over ulykkesforsikringen.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor der er let adgang til sparring, når du har brug for det.

Hvem er du? 

  • Du har en juridisk uddannelse eller erfaring med personskadebehandling
  • Du har muligvis en baggrund som advokatfuldmægtig eller som sagsbehandler i forsikringsbranchen – dette er dog ikke et krav
  • Du kan bevare overblikket og følge sagerne fra start til slut
  • Du kommunikerer klart og tillidsfuldt – både skriftligt og mundtligt 

Hos os får du

  • Gode rammer for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Mulighed for efteruddannelse på Forsikringsakademiet
  • Et stærkt socialt fællesskab med aktiviteter, du kan deltage i efter lyst og interesse
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt en god pensionsordning

Er du klar til at gøre en forskel?

Hvis du kan se dig selv hos os, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Send den sammen med dit CV og anden relevant information i en mail, hvor du skriver "Personskadebehandler" i emnefeltet – send mail.

Vi har ingen ansøgningsfrist, da vi gerne venter på den rette kandidat. Vi afholder dog løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige kollega. Så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skadechef Tinna Andersen på tlf. 96 98 18 00.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på LinkedIn og Facebook.