Vi søger en fagansvarlig til vores personskadeafdeling

07. oktober 2024 00.00
Har du en juridisk uddannelse, og har du erfaring med behandling af personskader? Så er det dig, vi mangler!

Arbejdssted: Aars, Aalborg eller Odense

Vi søger en fagansvarlig til vores personskadeafdeling, der i dag er fordelt på lokationer i Aars, Aalborg og Odense. 

Sammen med resten af teamet i afdelingen skal du håndtere både komplekse og mindre komplicerede personskadesager og sikre, at alle sager behandles korrekt efter erstatningsansvarsloven og over ulykkesforsikringen. Du skal bistå kollegerne i afdelingen med faglig sparring og rådgivning, så vi sammen sikrer, at vores kunder får god, professionel og nærværende rådgivning. 

Hos Himmerland Forsikring bliver du en del af en koncern, hvor vi tror på nærvær og personlig kontakt. Vi arbejder ud fra den enkle filosofi om at være tæt på vores kunder og ønsker altid at skabe positive oplevelser – også i skadeforløbene.

Du bliver en del af et stærkt fagligt arbejdsmiljø, hvor der er rig mulighed for sparring med dine kolleger.

Hvem er du?

  • Du er uddannet jurist eller har tilsvarende kompetencer fra lignende stilling
  • Du har muligvis en baggrund som advokatfuldmægtig eller som sagsbehandler i forsikringsbranchen – dette er dog ikke et krav
  • Du har gode kommunikative evner, både skiftligt og mundtligt
  • Du er imødekommende, tillidsfuld og formår at skabe konstruktiv dialog
  • Du kan arbejde omhyggeligt og struktureret

Vi tilbyder

  • Gode rammer for at udvikle dig fagligt og personligt
  • En arbejdsplads med en uformel tone og et tæt samarbejdet på tværs af afdelinger
  • Et stærkt socialt fællesskab med forskellige aktiviteter, du kan deltage i efter lyst og interesse
  • Attraktive løn- og arbejdsvilkår samt en god pensionsordning
  • Mulighed for efteruddannelse på Forsikringsakademiet

Kan du se dig selv hos os?

Hvis jobbet matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Send den sammen med dit CV og anden relevant information i en mail til post@himmerland.dk mærket ”Fagansvarlig”. 

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef i skadeafdelingen Tinna Andersen på tlf. 96 98 18 00.

Tiltrædelse snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på LinkedIn og Facebook.