Forsinket fremmøde til flyafgang – dækker rejseforsikringen?
10. juni 2024 00.00Det anbefales, at du som ferierejsende holder dig orienteret hjemmefra og følger informationen fra både flyselskabet, rejseselskabet og de lufthavne, du skal flyve fra.
Tjek ind online, og sørg for at have dine rejsedokumenter klar, både printet og elektronisk.
Dækker min rejseforsikring, hvis jeg kommer for sent til flyet?
Hvis du alligevel kommer for sent til dit fly, fordi du har stået i kø til check-in eller sikkerhedskontrol, så dækker din rejseforsikring hos Himmerland Forsikring – under forudsætning af at du er mødt op i lufthavnen i god tid.
Det vil sige, at du som minimum skal være mødt op i den tid, lufthavnen og rejsearrangøren anbefaler.
Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn anbefaler som udgangspunkt, at passagerer møder op i lufthavnen mellem to og tre timer før afgang, hvis de skal rejse udenrigs – men hold løbende øje med opdateringer og ændringer.
Du kan altså få erstatning, hvis du er mødt op til tiden og har haft styr på de nødvendige rejsedokumenter og formaliteter, men alligevel kommer uforskyldt for sent til flyet.
Er det tilfældet, dækker din rejseforsikring hos Himmerland Forsikring udgifter til indhentelse af rejseruten – dvs. flybilletten – hvis du f.eks. bliver om-booket til et andet fly.
Der er ligeledes dækning for rimelige og nødvendige udgifter til kost og logi indtil ny flyafgang. Vi anbefaler dog, at du bliver i lufthavnen, indtil der er styr på en eventuel om-bookning.
HUSK, at du altid kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til din rejseforsikring. Vi sidder klar til at hjælpe på tlf. 96 98 18 00 eller e-mail.
God rejse!