Bådforsikring
Bestil et tilbud på bådforsikring
Hvad dækker bådforsikringen?
Vores bådforsikring er en forsikring til dig, som ejer en sejlbåd, en motorbåd, en lystyacht, en jolle eller en helt anden type lystfarttøj. Med den er du dækket, hvis du kommer til at forvolde skade, eller hvis din båd eller dine ejendele lider skade.
- Ansvar
- Kasko
- Retshjælp
Prisen på en bådforsikring afhænger bl.a. af bådtype – det kan du læse mere om herunder. Du er også altid velkommen til at kontakte os og få et tilbud.
Ansvar
Ansvarsforsikringen dækker dit erstatningsansvar, hvis du f.eks. sejler ind i andre og forvolder skader på ting eller andre personer. Som bådejer er det trygt at vide, at du er godt dækket, hvis du kommer til at forvolde skader under sejlads. Skader på din egen båd er ikke dækket af ansvarsforsikringen, men du kan i tillæg købe en kaskoforsikring på båden og bådens tilbehør.
Kasko
Kaskoforsikringen dækker de fleste typer skader, der kan ske på din båd. Skader på båd og udstyr, f.eks. ved brand, tyveri/indbrud, hærværk, stranding, grundstødning og kollision - eller hvis båden synker eller kæntrer. Skader ved søsætning og optagning, eller hvis båden vælter i stativet. Personlige ejendele, mast, sejl, kaleche og navigationsudstyr er ligeledes omfattet af kaskoforsikring. Du skal være opmærksom på, at der kan gælde en sumbegrænsning.
Retshjælp
Hvis du har tegnet kaskoforsikring, og båden udelukkende benyttes privat, omfatter forsikringen også retshjælp. Forsikringen dækker sagsomkostninger i forbindelse med private retssager - både sager som rejses imod dig, og sager som anlægges af dig imod andre. Hos os dækker retshjælpsforsikringen udgifter helt op til 225.000 kr.
Forsikringspræmie
Prisen på bådforsikringen afhænger af bådtype, bådens handelsværdi og din sejladsperiode (sæson). Tegner du en bådforsikring med en forhøjet selvrisiko, får du en billigere præmie.