DIN FREMTID, DIT VALG

18. december 2023 00.00
Bliv finanselev i Himmerland Forsikring og få en uddannelse, der åbner døre


Vi sikrer dig et trygt forløb og sørger for løn og pension i hele uddannelsesperioden.

Lige nu leder vi efter en finanselev til vores kontor i Aars – med opstart i september 2024.

Nærvær og personlig kontakt er to af vores kerneværdier. Derfor er elevpladsen i høj grad til dig, der gerne vil have et meningsfuldt og udadvendt job, hvor du gør en forskel for andre.

Som finanselev i Himmerland Forsikring får du en solid uddannelse, der efterfølgende giver dig mange jobmuligheder i en spændende branche. Du lærer om forskellige områder inden for skadesforsikring og ser, hvordan vores forskellige afdelinger hver især skaber værdi for kunderne.

Hvad venter dig?

  • 2 årig finanselevuddannelse, hvor du veksler mellem skole og praktik.
  • På uddannelsen får du både mulighed for at arbejde individuelt og i projektgrupper. 
  • Du tilbringer hverdagen i forskellige afdelinger og opbygger erfaring på forskellige områder.
  • Du kommer til at lære om alt fra kundebehov og kommunikation til skadeforsikring, produkttyper og lovgivning på det finansielle område.

Du behøver ikke have en masse erfaring – det får du her!

Uanset om du allerede har prøvet kræfter med arbejdsmarkedet, eller du kommer direkte fra skolebænken, har du mulighed for at blive finanselev i Himmerland Forsikring.

Din er faring er nemlig ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du:

  • har gåpåmod og løser dine opgaver med et smil
  • er empatisk, lyttende og hjælpsom
  • er åben for feedback og har lyst til at lære nyt

Derudover skal du have afsluttet en gymnasial uddannelse, inden du starter dit elevforløb her hos os – det kan f.eks. være HHX, STX, HTX, HF eller EUX.

Vi tilbyder

  • En solid, finansiel uddannelse
  • Masser af ansvar – hvis du har mod på at tage det
  • En fast vejleder, som vil gøre alt for at hjælpe dig
  • Gode kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • Løn og pension i hele uddannelsesperioden – også når du er på skole

Det siger vores elev, Rasmus

"Du bliver en del af et miljø, hvor du hurtigt føler dig tryg – både socialt og i dine arbejdsopgaver.

Det er fedt at komme rundt i de forskellige afdelinger, for det giver en masse god viden. Samtidig får du mulighed for at finde ud af, hvad du virkelig brænder for.

Du får ansvar, og der bliver vist stor tillid til dig. Du kommer helt sikker ud, hvor du ikke kan bunde – men der er heldigvis altid én, der står klar til at hjælpe dig, når det sker."

– Rasmus, nuværende finanselev

Vil du være vores næste finanselev?

Hvis elevpladsen matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt – og senest 16. februar 2024. Send den i en mail til os mærket "Finanselev" – send mail.

Hvis du vil vide mere om elevpladsen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig Tinna Andersen på 96 98 18 00.

Tiltrædelse september 2024.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på LinkedIn.