Kommunikations- og marketingmedarbejder

08. maj 2024 00.00
Hos Himmerland Forsikring-koncernen har vi rygende travlt med vores digitale indsatser og søger derfor en alsidig kommunikations- og marketingmedarbejder til vores team i Aalborg.

Du bliver en del af en koncern, hvor vi tror på nærvær og personlig kontakt. Vi har kunden i fokus og arbejder ud fra den enkle filosofi om altid at være tæt på og ligetil. Og den filosofi skal også brænde igennem digitalt. 

Du får din daglige gang på vores kontor i Aalborg – sammen med resten af holdet, som beskæftiger sig med kommunikation, markedsføring og digitale indsatser.

Du kan trylle med ord og har sans for digital æstetik

Fra dag ét vil du opleve, hvordan vores fælles indsats påvirker den oplevelse, vores potentielle og eksisterende kunder får, når de digitalt interagerer med Himmerland Forsikring-koncernen. 

Vi har i afdelingen mange bolde i luften. Vi udarbejder indhold til sociale medier, vedligeholder og udvikler digitale løsninger, opsætter og monitorerer digital markedsføring og meget andet.

Det betyder også, at dine arbejdsopgaver bliver alsidige og vil favne bredt indenfor kommunikation, design og markedsføring. Du kommer bl.a. til at:

  • udarbejde indholdskalendere og indhold til sociale medier
  • assistere med opsætning af digital annoncering på sociale medier
  • udarbejde kreativt materiale til website og sociale medier
  • opdatere hjemmesider i Umbraco CMS
  • hjælpe med traditionelle kommunikations- og marketingopgaver
  • hjælpe med planlægning af messeaktiviteter 

Arbejdsopgaverne går på tværs af koncernens forsikringsforretning, som ud over Himmerland Forsikring tæller Concordia Forsikring, Dyrekassen Danmark, Dansk Hesteforsikring, Dansk Glasforsikring, Ærø Brand Forsikring og Læsø Brand Forsikring.

I afdelingen samarbejder vi desuden med langt de fleste funktioner i koncernen. Jobbet kræver derfor, at du kan tilegne dig indgående kendskab til forretningen og de forskellige processer, der er nødvendige for at drive et forsikringsselskab.  

Det er selvfølgelig altafgørende, at du er knivskarp og trives i et miljø, hvor der bliver stillet krav til omhyggelighed og leverancer – for vi har mange opgaver og bolde i luften.

Du skal være en holdspiller og indstillet på, at vi hjælper hinanden i dagligdagen. I bytte får du en arbejdsplads, der sætter alt ind på at skabe et godt miljø og give dig de rammer, der skal til for at lykkes.

Hold dig ikke tilbage

Hvis stillingen matcher dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Send den sammen med dit CV i en mail til os, mærket ”Kommunikations- og marketingmedarbejder” – send mail.

Send din ansøgning og relevante informationer senest 31. maj 2024.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Lars Meyer på tlf. 96 98 18 00.

Læs mere om os her på hjemmesiden eller følg os på 
LinkedIn og Facebook.