Nu dækkes ladebokse og ladestandere til el- og plugin hybridbiler

18. februar 2022 00.00
Som noget nyt er ladebokse og ladestandere omfattet, når du tegner en bygningsforsikring – helt uden at du skal betale ekstra.

Der kommer flere og flere elbiler på vejene, og dermed flere ladebokse og ladestandere rundt om i de danske hjem og på arbejdspladserne.

Sådan nogle skal selvfølgelig også forsikres!

Som noget nyt er ladeboks/ladestander til din el- eller pluginhybridbil omfattet, når du tegner en bygningsforsikring hos Himmerland Forsikring – helt uden at du skal betale ekstra.

Både boks og stander dækkes på samme måde som andet fast bygningstilbehør og bygningsdele.

Den nye udvidelse gælder for såvel landbrug og erhverv som parcelhussommerhus og nedlagt landbrug.

Giv os et kald på tlf. 96 98 18 00 eller send en mail til post@himmerland.dk, hvis du vil høre mere om dækning af ladebokse og ladestandere.