Husk certifikat til skiferie i Italien

Italien kræver, at alle skiturister har ansvarsforsikring. Her får du overblik over reglerne, hvordan du er dækket gennem din indboforsikring, og hvordan du nemt får et certifikat til dokumentation.

En skiløber er på vej ned ad pisten i solskinsvejr.

Ansvarsforsikring på skiferien i Italien – sådan fungerer det

Du kan nemt komme ud for en ulykke som skiløber – og ikke mindst blive skyld i, at andre kommer til skade. Derfor er det altid en god idé at have styr på ansvarsforsikringen, inden du kører ud på løjperne.

Det kan nemlig blive en meget dyr fornøjelse at blive mødt med et erstatningskrav for personskader, både i Danmark og i udlandet.

Som det første land i Europa har Italien gjort det obligatorisk for skiturister at være forsikret. Kravet om ansvarsforsikring trådte i kraft den 1. januar 2022. Vælger du at se bort fra reglerne, risikerer du både en bøde på 150 euro og at få frataget dit liftkort – hvilket kan ødelægge skiferien.

Hos os er ansvarsforsikringen omfattet af din indboforsikring.

Få certifikat til dokumentation

Har du brug for et bevis, der bekræfter din ansvarsforsikring, kan du nemt få det hos os. Kontakt os på tlf. 96 98 18 00 eller send en mail til post@himmerland.dk.

Vi skal bruge følgende oplysninger:

  • Policenummer på din indboforsikring

  • Navne og fødselsdatoer på de rejsende

  • Afrejse- og hjemkomstdato

Når vi har modtaget oplysningerne, sender vi certifikatet direkte til dig pr. mail, så du er klar til pisterne.