Når du tegner hesteforsikring gennem Himmerland Forsikring, sker det via Dansk Hesteforsikring, som er specialister i forsikring af heste, ponyer og islandske heste. Her har du mulighed for at sammensætte en løsning, der matcher både hestens anvendelse og dit behov for økonomisk sikkerhed – så du får den bedste hesteforsikring.
Ansvarsforsikring til hest
Som hesteejer er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring. Hesteansvarsforsikringen dækker dit erstatningsansvar over for andre personer og deres ting. Hos Dansk Hesteforsikring er ansvarsforsikringen inkluderet i hestens livsforsikring.
Livsforsikring til hest
En livsforsikring til hest giver økonomisk tryghed, hvis din hest dør eller må aflives i henhold til dyrevelfærdsloven. Forsikringen dækker også ved brand, tyveri, bortkomst og transportulykke.
Sygeforsikring til hest
En hestesygeforsikring hjælper med at dække dyrlægeudgifter ved sygdom eller ulykke. Det kan f.eks. være udgifter til undersøgelse, behandling, røntgen, scanning og kolikoperation. Sygeforsikringen kan udvides med tilvalgsdækninger som udleveret medicin, alternativ behandling, tand- og bihulelidelser, genoptræning og sygebeslag. Sygeforsikringen tegnes som tillæg til enten livsforsikring eller følforsikring.
Foster/føl-forsikring og følforsikring
Med en foster/-følforsikring kan du få erstatning, hvis din hoppe kaster, eller hvis føllet dør, inden det er 30 dage gammelt. Derudover kan du tegne en følforsikring – en prisvenlig løsning, der fungerer som livsforsikring for føl og løber frem til hesten fylder to år. Følforsikringen skal tegnes, inden føllet er seks måneder.
Ride- og avlsuanvendelighedsforsikring
En rideuanvendelighedsforsikring giver erstatning, hvis hesten – trods dyrlægebehandling – ikke længere kan anvendes som ridehest på grund af sygdom eller skade. Avlsuanvendelighedsforsikringen er målrettet avlshingste og dækker, hvis hingsten mister evnen til at bedække som følge af sygdom eller ulykke.
Stutteriforsikring
Har du flere heste, kan en stutteriforsikring være en god løsning for dig. Du skal dog som minimum have 7-8 heste forsikret.