Kat ligger i skødet på sin ejer

Katteforsikring

Med en katteforsikring får du økonomisk hjælp, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Så du er sikret mod uforudsete udgifter og slipper for bekymring.

Hvad dækker en katteforsikring?

En sygeforsikring til kat dækker en stor del af dyrlægeregningen i forbindelse med sygdom og ulykke. Dyrlægebehandling kan nemlig hurtigt blive en stor udgift – især ved akutte forløb, indlæggelse eller operation.

Hjælp til dyrlægeregningen, når din kat bliver syg eller kommer til skade

En katteforsikring giver dig økonomisk tryghed, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Forsikringen hjælper med at betale en stor del af dyrlægeregningen, så du ikke behøver lade økonomien afgøre, hvilken behandling din kat kan få.

Kattesygeforsikringen dækker bl.a. diagnosticering, behandling og operation – herunder undersøgelser, scanninger og ekstraudgifter ved behandling på søn- og helligdage – samt indlæggelse på dyreklinik eller dyrehospital, hvis din kat har behov for det.

Derudover er udleveret og ordineret receptpligtig medicin samt dyrlægeordineret genoptræning dækket, uden at du skal betale ekstra for det.

Kattesygeforsikringen dækker både akutte og kroniske sygdomme – f.eks. urinvejsproblemer, stofskiftesygdomme, mave-tarm-lidelser, allergi og cancer – samt skader som brækkede knogler, sår og tandskader efter ulykker. Katteforsikringen gælder i hele Europa, så længe du har fast bopæl i Danmark og er tilmeldt Folkeregistret.

Hos Himmerland Forsikring tegnes katteforsikringen gennem Dyrekassen Danmark, som er specialister i forsikring til dyr. Det betyder, at du får en dækning, der imødekommer din kats behov – og adgang til rådgivning fra medarbejdere, der kender kattelivets mange facetter.

Det er en fordel at tegne forsikringen, mens katten stadig er ung og rask, da sygdomme og skader, som er opstået før indtegning, ikke er dækket. Tegner du forsikringen tidligt, kan du samtidig opnå rabat. Hvis din killing er under 16 uger ved indtegning, får du nemlig 10 % rabat på din katteforsikring hos Dyrekassen Danmark. Det samme gælder i øvrigt, hvis du er medlem af Kattens Værn.

Du kan læse mere om katteforsikringen hos Dyrekassen Danmark – eller beregne en pris på forsikring til netop din kat.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en katteforsikring?

Prisen på en katteforsikring afhænger af flere forhold – bl.a. kattens alder og race samt den selvrisiko, du vælger. En højere selvrisiko betyder typisk en lavere pris på forsikringen.

Hos Himmerland Forsikring tilbydes katteforsikring gennem Dyrekassen Danmark, hvor du nemt kan beregne prisen på en sygeforsikring til kat og få et overblik over dine muligheder.

Hvad dækker en katteforsikring?

En katteforsikring – også kaldet en kattesygeforsikring – dækker dyrlægeudgifter, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Forsikringen kan hjælpe med udgifter til undersøgelse, behandling og operation hos dyrlæge.

Er katteforsikring lovpligtig?

Nej, det er ikke lovpligtigt at have en katteforsikring i Danmark.

En sygeforsikring til kat er derimod en frivillig forsikring, som kan give dig økonomisk tryghed, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Mange katteejere vælger en katteforsikring for at undgå at stå med store, uventede dyrlægeregninger selv.

Hvad dækker en sygeforsikring til kat ikke?

En sygeforsikring til kat hos Dyrekassen Danmark dækker ikke sygdomme eller skader, som er opstået, før forsikringen blev tegnet – eller forværringer heraf. Derfor er det en fordel at tegne forsikringen, mens katten stadig er ung og rask.

Derudover dækker katteforsikringen som udgangspunkt ikke forebyggende behandlinger som vaccination, sundhedstjek, tandrensning og loppemidler. Præventiv kastration eller sterilisation er heller ikke dækket, medmindre indgrebet sker som led i behandling af en dækningsberettiget sygdom.

De præcise vilkår skal altid findes i forsikringsbetingelserne, som du kan læse på Dyrekassen Danmarks hjemmeside.

Er der selvrisiko på en katteforsikring?

Ja, der er selvrisiko på en katteforsikring.

Dyrekassen Danmarks kattesygeforsikring dækker op til 80 % af dyrlægeudgifterne fratrukket en fast selvrisiko. Der fratrækkes en selvrisiko pr. diagnose i en behandlingsperiode på 120 dage.

Dækker katteforsikringen skader på personer eller ting?

Nej, en katteforsikring dækker ikke skader, som din kat forvolder på andre personer, dyr eller ting.

Hvis der opstår et erstatningskrav som følge af din kats adfærd, kan du evt. anmelde kravet til din private indboforsikring, som typisk også indeholder en ansvarsforsikring.

Dækker forsikringen, hvis min kat skal aflives?

En sygeforsikring til kat kan hjælpe med at dække dyrlægeudgifter, hvis din kat må aflives som følge af en alvorlig sygdom eller tilskadekomst, der er dækket af forsikringen.

Det er en forudsætning, at aflivningen sker i umiddelbar tilknytning til en dækningsberettiget behandling og efter dyrlægens faglige vurdering.

Få et forsikringstilbud

Hos Himmerland forsikring er forsikringstilbud altid personlige - og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.

En kat sidder i et træ

Vores andre forsikringer

Saml dine forsikringer hos Himmerland Forsikring og få 10 % rabat og ret til fordelagtige forsikringsvilkår. Vi gør os umage for at forstå dig og din families behov, så vi sammen kan sikre alt det, der betyder noget for jer.