Campingvogns-forsikring: Kør trygt ud i det blå
En campingvognsforsikring en vigtig del af udstyret som campist – uanset om du er fastligger, kører Europa tyndt eller blot bruger vognen i ferierne. Vi gør dig klogere på hvorfor.
Med en campingvognsforsikring hos Himmerland Forsikring kan du nyde campinglivet uden bekymringer. Forsikringen dækker campingvogn, fortelt, indbo og evt. teltvogn – både i Danmark og i udlandet – og hjælper dig godt videre, hvis uheldet er ude.
Din campingvogn er omfattet af bilens ansvarsforsikring, når den er spændt på bilen. Det betyder, at hvis du forårsager skade på andre personer eller deres ejendele under kørsel med campingvognen, dækker bilens ansvarsforsikring det erstatningsansvar, du kan blive pålagt. Skader på selve campingvognen er dog ikke dækket – her skal du have en kaskoforsikring.
Campingvognsforsikringen dækker, hvis din campingvogn, fortelt eller tilbehør bliver beskadiget – eksempelvis ved påkørsel, brand, lynnedslag, eksplosion, overspænding, induktion eller hærværk – både i Danmark og i udlandet.
Forsikringen dækker også, hvis din campingvogn eller tilbehør til den bliver stjålet. Dit fortelt er dækket af forsikringen, når det kan indeholdes i forsikringssummen.
Dækker bl.a.:
Dækker bl.a. ikke:
Campingvognsforsikringen inkluderer en indboforsikring, som dækker det indbo, der naturligt hører til campingvognen. Det kan f.eks. være køkkengrej, grill, service, bestik, sengetøj, campingmøbler og cykler.
Dækker bl.a.:
Dækker bl.a. ikke:
Campingvognsforsikringen inkluderer retshjælp hvor du i visse tilfælde kan få dækket dine udgifter til advokatbistand og sagsomkostninger, hvis du som privatperson er så uheldig at havne i en retssag. Det gælder både i sager, som rejses mod dig, og i sager, som du anlægger mod andre.
Dækker:
Dækker bl.a. ikke:
Det er også muligt at tegne en kaskoforsikring på trailere og teltvogne. Dækningsomfanget er identisk med det for campingvognsforsikringen.
Din campingvogn kan også få brug for vejhjælp. Gennem Himmerland Forsikring kan du få rabat på et abonnement hos SOS Dansk Autohjælp, så du hurtigt kan komme videre, hvis uheldet rammer.
Har du en bilforsikring hos os med tilkøbt autohjælpsabonnement, følger der gratis vejhjælp med til din campingvogn, når den er efterspændt bilen.
Dækker bl.a.:
Dækker bl.a. ikke:
En campingvogn giver frihed, men kræver også en god forsikring, der tager højde for den måde, du rejser på. Hos Himmerland Forsikring får du en campingvognsforsikring med en gennemskuelig dækning – og samtidig adgang til personlig rådgivning og hurtig hjælp – så du trygt kan tage på camping, uanset hvor turen går hen.
Din campingvogn er dækket i både i Danmark og udlandet, så du kan rejse sikkert – både på korte weekendture herhjemme, og når du tager på længere campingferier i Europa.
Du kan også tilvælge autohjælp til campingvognen, hvis du ønsker ekstra tryghed på vejene.
Mange efterspørger en billig campingvognsforsikring, og selvom prisen naturligvis er vigtig, er det afgørende, at dækningen passer til dine behov. Den rette forsikring giver ro i maven, så du kan fokusere på oplevelserne i stedet for bekymringerne.
Hos Himmerland Forsikring får du personlig rådgivning og hjælp til at sammensætte en forsikringsløsning, der passer til dit liv og tilgodeser dine behov som campist. Som Totalkunde får du 10 % rabat på en lang række forsikringer – også på campingvognsforsikringen.
Få et hurtigt overblik over vores priser på forsikring til campingvogn eller bestil et uforpligtende tilbud med det samme.
Nej, en campingvognsforsikring er ikke lovpligtig.
Når du kører med campingvogn, er den delvist omfattet af bilens ansvarsforsikring, som dækker skader, du måtte forvolde på andre eller deres ting. Men skader på selve campingvognen kræver en kaskoforsikring (campingvognsforsikring), hvis du vil have hjælp til at dække omkostningerne.
Prisen på en campingvognsforsikring afhænger især af campingvognens handelsværdi og den indbosum, du vælger.
Hvis du ønsker at vide præcis, hvad det koster at forsikre en campingvogn hos Himmerland Forsikring, kan du altid bestille et uforpligtende tilbud – så får du en pris, der passer til netop din vogn.
Hvis du er på udkig efter en billig campingvognsforsikring, kan du ofte spare penge ved at samle dine forsikringer ét sted. Som Totalkunde hos Himmerland Forsikring kan du få rabat på din campingvognsforsikring, samtidig med at du får en dækning, der rummer alt det vigtigste.
Du skal ikke købe en separat ansvarsforsikring til din campingvogn. Den følger automatisk med, når din bil er indregistreret med anhængertræk.
Ansvarsforsikringen dækker dog kun skader, du påfører andre og deres ting, mens du kører med campingvogn – ikke din egen campingvogn. Derfor vælger de fleste en kaskoforsikring oveni.
Ansvarsforsikring til campingvogn følger bilen og dækker din erstatningspligt for skader, du forvolder på andre, når du kører med campingvognen.
Kaskoforsikring til campingvogn dækker skader på selve campingvognen – f.eks. ved tyveri, brand, stormskader og påkørsel.
Ja, din campingvogn er dækket af bilens lovpligtige ansvarsforsikring, når du kører i udlandet. Dækningen gælder i hele EU og i de lande, der er med i Grøn Kort-ordningen.
Det grønne kort fungerer som dokumentation for, at din bil og en eventuel efterspændt campingvogn er ansvarsforsikret, men i mange lande er det ikke nødvendigt at medbringe det, fordi nummerpladen i sig selv viser, at du har en gyldig ansvarsforsikring.
Har du kaskoforsikret din campingvogn, er den samtidig omfattet af Rødt Kort-ordningen gennem SOS International. Det betyder, at du kan få redningshjælp i udlandet, hvis der sker en skade eller et havari, hvor du har brug for assistance.
Ja, dit fortelt er dækket, når du har en campingvognsforsikring hos os.
Der er dog forskel på dækningen afhængigt af teltets type og årstiden. Sommerfortelte er ikke dækket for stormskader i perioden fra 1. november til 29. februar, mens vinter- og helårstelte er dækket hele året.
Skader som følge af brand og tyveri er dækket hele året – uanset hvilken type fortelt du har.
Nej, en autocamper skal have en anden type forsikring. Ønsker du at forsikre din autocamper, kan du kontakte os eller bestille et uforpligtende tilbud.
Hos Himmerland forsikring er forsikringstilbud altid personlige - og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.
Saml dine forsikringer hos Himmerland Forsikring og få 10 % rabat og ret til fordelagtige forsikringsvilkår. Vi gør os umage for at forstå dig og din families behov, så vi sammen kan sikre alt det, der betyder noget for jer.