Bæredygtighed og samfundsansvar

For os handler bæredygtighed ikke om store visioner eller hurtige løsninger, men om at tage ansvar dér, hvor vi har mulighed for at gøre en reel forskel – for vores kunder, for lokalsamfundet og for de omgivelser, vi er en del af.

Energiforbedringer og forebyggelse

Forebyggelse og fornuftig brug af ressourcer er vigtige elementer i vores arbejde som forsikringsselskab. Derfor deler vi viden, der kan hjælpe boligejere med at træffe valg, som både giver mening i hverdagen og holder på den lange bane.

I tråd med branchehenstillinger fra Forsikring & Pension har vi udarbejdet en folder om energiforbedringer. Her finder du inspiration til tiltag, der kan reducere energiforbruget, forbedre indeklimaet og øge boligens værdi – samtidig med at boligens samlede energibelastning mindskes.

Folderen er frit tilgængelig og henvender sig primært til ejere af parcelhuse, landboliger og fritidshuse.

Læs vores folder om energiforbedringer

Myrhøj Plantage – natur til glæde for mange

Himmerland Forsikring erhvervede for mange år siden Myrhøj Plantage med et klart formål: at bevare området og sikre, at naturen kan bruges og opleves af så mange som muligt.

Plantagen er åben for offentligheden og giver mulighed for naturoplevelser, ro og fordybelse – midt i det landskab, vi selv har rødder i.

For os er Myrhøj Plantage et konkret udtryk for ansvarlighed og langsigtethed. Naturen skal passes på, ikke kun for vores egen skyld, men også for kommende generationer.


Vi støtter lokalt gennem Fonden Himmerland

I forbindelse med Himmerland Forsikrings 100-års jubilæum i 1988 blev Fonden Himmerland stiftet. Fondens formål er at støtte almennyttige initiativer i forsikringsselskabets virkeområde.

Gennem årene har fonden støttet en bred vifte af lokale formål – herunder idrætsforeninger, kulturaktiviteter, kulturhuse og frivillige foreninger.

Det lokale engagement er en naturlig del af Himmerland Forsikring, og vi tror på, at stærke fællesskaber er med til at skabe tryghed og sammenhængskraft.

Læs mere om Fonden Himmerland