En mand er ved at tanke sin bil

Bilforsikring

Der er altid en risiko forbundet med at sætte sig ind bag rattet i en bil – men med en bilforsikring fra Himmerland Forsikring kan du slippe de økonomiske bekymringer og trygt bevæge dig ud i trafikken.

Hvad dækker en bilforsikring?

En bilforsikring indeholder altid en ansvarsforsikring, som dækker, hvis du ved brug af bilen gør skade på andre personer eller deres ejendele. Derudover kan du tilvælge en kaskoforsikring, som sikrer økonomisk hjælp, hvis din egen bil får skader.

De forskellige typer forsikringer

Grunddækning

Ansvarsforsikring

Når du køber en bilforsikring, er den lovpligtige ansvarsforsikring omfattet. Den dækker skader, du måtte pådrage andre personer eller andres ting ved brug af bilen.

Dækker:

Dit erstatningsansvar over for andre personer og deres ting – hvis skaden forvoldes ved brug af bilen
Skader på passagerer i din bil


Dækker bl.a. ikke:

Skader på den forsikrede bil og føreren af bilen
Skader på egne ting i bilen
Skader på trailer, campingvogn eller andre køretøjer, som er tilkoblet bilen

Kaskoforsikring

Kaskoforsikringen dækker skader på din egen bil. Derudover omfatter dækningen også værdiforringelse af bilen. Det betyder, at vi udbetaler en kontant erstatning til dig, hvis du får en skade på en nyere bil, som nedsætter bilens værdi. Skaden skal mindst udgøre 20 % af bilens nyværdi.

Dækker bl.a.:

Skader på trailer, campingvogn eller andre køretøjer, som er tilkoblet bilen
Tyveri, indbruds- og hærværksskade
Skader som følge af brand, lynnedslag eller kortslutning
Redningshjælp i udlandet (via Rødt Kort-ordningen)
Transportomkostninger i Danmark
Reparation af glasskader – uden du skal betale selvrisiko
Tyveri af eller skade på ladeboks/ladestander og ladekabel, når kaskoforsikringen er tegnet på en el- eller plugin hybridbil
Retshjælp ved private retstvister, som opstår i forbindelse med din bil


Dækker bl.a. ikke:

Skader, der skyldes slid
Fabrikations- eller konstruktionsfejl
Skader omfattet af reklamationsret og garanti
Skader i motor og andre mekaniske/elektriske dele, medmindre disse sker som følge af brand, lynnedslag, tyveri, hærværk eller eksplosion
Skader påført ved grov uagtsomhed, eller som sker, fordi føreren er påvirket
Skader, som skyldes forkert påfyldning af væske/brændstof

Retshjælp

Kaskoforsikringen inkluderer også retshjælp og sikrer i mange tilfælde, at du kan få dækket dine udgifter til advokatbistand og sagsomkostninger, hvis du som privatperson er så uheldig at havne i en retssag. Det gælder både i sager, som rejses mod dig, og i sager, som du anlægger mod andre.

Dækker:

Private retstvister, der vedrører din bil eller personskade opstået ved kørsel i bilen
Sagsomkostninger op til 225.000 kr., herunder pålagte omkostninger som følge af retssagen samt rets- og berammelsesafgift


Dækker bl.a. ikke:

Hvis du ikke har rimelig grund til at føre retssag
Skattesager, straffesager, skilsmissesager og arvesager
Sager, der har forbindelse til dit erhverv
Rejseudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med retssagen
Almindelig advokatrådgivning

Tilvalgsdækninger

Bonusbilsforsikring

Er du elitebilist med minimum 8 års skadefri kørsel, kan du tegne vores Bonusbilforsikring, der gør, at du må have en skade hvert andet år, uden at det medfører en generel prisstigning på din bilforsikring*. Er du Totalkunde, kan du desuden lave en skade hvert andet år, uden at du skal betale selvrisiko.

Forsikringen omfatter i øvrigt gratis medforsikring af trækkrog.

*Selskabet kan dog i forbindelse med en skade fortsat gøre brug af sin ret til at ændre i forsikringsvilkårene, herunder prisen, indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden.

Bil Total-forsikring

Bil Total er en ekstra fordelagtig bilforsikring, som du har mulighed for at tegne, hvis du bliver Totalkunde hos os, samtidig med at du er elitebilist og har kørt skadefrit de seneste to år.

Med Bil Total undgår du, at din forsikring automatisk stiger ved skader.

Forsikringen omfatter i øvrigt gratis medforsikring af trækkrog.

*Selskabet kan dog i forbindelse med en skade fortsat gøre brug af sin ret til at ændre i forsikringsvilkårene, herunder prisen, indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden.

Førerpladsforsikring

En førerpladsforsikring dækker, hvis du ender i et færdselsuheld uden en involveret modpart, og hændelsen forårsager personskade. Det kan f.eks. være, hvis du rammer et træ eller kører i en grøft.

Dækker bl.a.:

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste under sygemelding
Erstatning for svie og smerte
Erstatning ved varigt mén
Behandlingsudgifter, f.eks. fysioterapi og medicin
Erstatning for tab af erhvervsevne, hvis skaden nedsætter din evne til at arbejde - og dermed få løn


Dækker bl.a. ikke:

Personskade, der ikke relaterer sig til bilkørslen, eller forværring af eksisterende skade
Hvis føreren er påvirket at alkohol, narkotika eller lignende
Når uheldet er sket under træning til eller deltagelse i motorløb
I tilfælde hvor det er muligt at få erstatning fra en modpart via vedkommendes ansvarsforsikring, fra en arbejdsskadeforsikring eller lignende

Friskadeforsikring

En friskadeforsikring er en tilvalgsdækning, der fritager dig for at betale selvrisiko ved en lang række skader.

Dækker bl.a.:

Skader som følge af brand, kortslutning, lynnedslag og eksplosion
Skader som følge af tyveri, seriehærværk og røveri
Skader sket ved nedstyrtning af genstande på bilen
Skader, som sker mens bilen er overladt til værksted, eller efter den er overdraget til ny ejer
Udskiftning af spejl- og lygteglas, siderude, bagrude og kabineadskillelse
Udskiftning af beskadiget forrude, glas-, sol- og panoramaglastag, hvis skaden ikke kan repareres – her gælder en selvrisiko
Påkørsel af dyr
Skader efter mår, mus og rotter i bilens motorrum, ledningsnet eller interiør


Dækker bl.a. ikke:

Skader, der skyldes slid
Fabrikations- eller konstruktionsfejl
Skader omfattet af reklamationsret og garanti
Skader i motor og andre mekaniske/elektriske dele, medmindre disse sker som følge af brand, lynnedslag, tyveri, hærværk eller eksplosion
Skader påført ved grov uagtsomhed, eller som sker, fordi føreren er påvirket
Skader, som skyldes forkert påfyldning af væske/brændstof

Glasforsikring

Glasforsikringen sikrer dig, at du kan få dækket udskiftning af bilens glas, uden at det påvirker dit præmietrin. Derudover undgår du i flere tilfælde også at betale selvrisiko.

Dækker bl.a.:

Udskiftning af beskadiget spejl- eller lygteglas, siderude, bagrude og kabineadskillelse – uden selvrisiko
Udskiftning af beskadiget forrude, glas-, sol- og panoramaglastag, hvis skaden ikke kan repareres – her gælder en selvrisiko


Dækker bl.a. ikke:

Skader på displays og touch screens

Parkeringsskadeforsikring

Med en parkeringsskadeforsikring slipper du for at betale selvrisiko, hvis din parkerede bil bliver beskadiget, og skadevolderen ikke giver sig til kende. Det kan f.eks. være skader fra påkørsel af en indkøbsvogn eller et slag fra en bildør.

Dækker bl.a.:

Skader opstået ved påkørsel fra et andet køretøj, indkøbsvogn eller ved slag fra bildør, når bilen holder lovligt parkeret


Dækker bl.a. ikke:

Skader forvoldt af en kendt skadevolder
Skader efter hærværk
Skader, der i forvejen er dækket af glas- eller friskadeforsikringen uden selvrisiko

Bilafsavnsforsikring

Med en bilafsavnsforsikring kan du få erstatning til at leje en anden bil, hvis din egen skal til reparation i forbindelse med en kaskoskade, brandskade, tyveri eller totalskade, og du derfor må undvære den i en periode.

Dækker:

Ved kaskoskader på over 10.000 kr. får du udbetalt 500 kr. pr. dag i op til 5 dage
Ved tyveri får du udbetalt 500 kr. pr. dag i op til 28 dage
Ved totalskade får du et fast beløb på 5.000 kr. udbetalt

Autohjælp

Tilvælger du autohjælp til din kaskoforsikring hos os, får du rabat på dit abonnement til SOS Dansk Autohjælp. Det koster kun 47 kr. om måneden (2026-pris) og gælder i hele Danmark og Europa.

SOS Dansk Autohjælp kan tilkaldes 24 timer i døgnet og er i de fleste tilfælde fremme indenfor 35 minutter.

Dækker bl.a.:

Starthjælp
Transport til værksted, hvis ikke du kan hjælpes på stedet
Hjulskifte ved punktering
Udbringning af benzin og diesel
Døroplukning, hvis du smækker dig ude af bilen, eller nøglen bliver væk
Bjærgning/fritrækning (kun i Danmark)
Bugsering efter tyveri (kun i Danmark)
Hotelovernatning, hvis bilen ikke kan repareres samme dag (kun i Danmark)
Udgifter til f.eks. bus, tog, taxa og færge, hvis du ikke kan køre med redderen
Efterspændt trailer eller campingvogn


Dækker bl.a. ikke:

Tyveri af din bil eller dit påhængskøretøj
Hjælp til behov, som var kendt, før forsikringen blev tegnet
Udgifter til reservedele og brændstof

Bliv godt kørende med en skræddersyet bilforsikring

Med den rette bilforsikring er du godt dækket, uanset om uheldet sker i trafikken, på parkeringspladsen eller derhjemme i indkørslen.

Hos Himmerland Forsikring tilpasser vi bilforsikringen, så den matcher dig og dine behov. Udover den lovpligtige ansvarsforsikring bestemmer du helt selv, hvordan du vil sammensætte din bilforsikring. Vi har ingen faste pakker.


Hvilken bilforsikring skal du vælge?

Mange vælger som minimum at supplere ansvarsforsikringen med en kaskoforsikring, så selve bilen også er dækket mod skader. Det giver desuden mulighed for at udvide dækningen yderligere med en lang række tilvalg, f.eks. parkeringsskadeforsikring.

Vi tilbyder altid personlig og uforpligtende rådgivning. Bestil et tilbud – så tager vi en snak om, hvilken forsikringsløsning der passer til dig og din bil.


Få en bilforsikring, der er til at betale – selvom du er ung

Siden det blev muligt at tage kørekort som 17-årig, er der kommet flere unge bilister på vejene. Men når man bliver myndig og får mulighed for at tegne sin første bilforsikring, ligger prisen typisk i den høje ende. Årsagen er, at man endnu ikke har optjent ret meget anciennitet.

Hos Himmerland Forsikring vil vi også gerne gøre det attraktivt at være ung bilist. Derfor tilbyder vi en særlig forsikring til unge bilister mellem 18 og 28 år, som vælger at samle sine forsikringer hos os (minimum bil-, indbo og ulykkesforsikring). Vi kalder det Ung Bil. Kontakt os, hvis du vil høre nærmere om mulighederne.

Beregn pris på din bilforsikring

Vi kunne ikke finde bilen via nummerpladen. Prøv i stedet at angive bilens oplysninger herunder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster en bilforsikring?

Der findes ikke én fast pris på en bilforsikring. Prisen afhænger nemlig både af bilens type og din situation som fører.

Når vi beregner præmien på din bilforsikring, kigger vi bl.a. på:

  • Bilens fabrikant

  • Bilmodellen

  • Bilens alder

  • Nyværdien på bilen

  • Bilens vægt

  • Din alder og bopæl

  • Dit årlige kilometerforbrug

  • Valgte dækninger og selvrisiko

  • Antal år med skadefri kørsel

Ønsker du en konkret pris, kan du prøve vores prisberegner. Så finder du nemt og hurtigt ud af, om der er penge at spare.

Hvis du tegner en bonusbilforsikring og kører uden at få en skade, vil prisen falde hvert år, indtil du når laveste præmietrin, som giver dig den billigste bilforsikring. Du kan også tegne en Bil Total-forsikring og derved undgå generel prisstigning ved skader*.

Du er meget velkommen til at kontakte os eller bestille et uforpligtende tilbud, hvis vi skal hjælpe dig med at sammensætte den bedste bilforsikring til dig.

*Selskabet kan dog i forbindelse med en skade fortsat gøre brug af sin ret til at ændre i forsikringsvilkårene, herunder prisen, indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden.

Hvad koster en bilforsikring til unge?

Hos Himmerland Forsikring skal det være attraktivt at være kunde – også mens du er ung.

Er du mellem 18 og 28 år, og samler du dine forsikringer hos os (minimum bil-, indbo- og ulykkesforsikring), kan du derfor få en særlig Ung Bil-forsikring, hvor vi placerer dig på det bedst mulige præmietrin for din alder.

Hvis du ønsker en pris på Ung Bil, kan du kontakte os direkte eller bestille et uforpligtende tilbud via vores formular.

Hvornår bliver en bilforsikring billigere?

Der findes flere "genveje" til at få en billigere bilforsikring:

  • Elitebilist: Opnår du status som elitebilist, betaler du den lavest mulige pris for din bilforsikring. Hos Himmerland Forsikring bliver du elitebilist, når du er fyldt 24 år og har kørt minimum 6 års skadefri kørsel.

  • Højere selvrisiko: Jo højere en selvrisiko du vælger, desto billigere bliver din bilforsikring.

  • Lavere kilometerforbrug: Antallet af kilometer, som du kører årligt, påvirker prisen på din bilforsikring. Jo lavere forbrug, jo lavere pris – men det er selvfølgelig vigtigt, at du vælger så korrekt et antal kilometer som muligt. Husk altid at kontakte os, hvis dit kilometerforbrug ændrer sig.

  • Rabatter: Du får 10 % på bilforsikringen (og en lang række andre forsikringer), hvis du bliver Totalkunde hos Himmerland Forsikring. Det kræver, at du har haft minimum én forsikring i mindst 2 år – enten hos os eller i et andet forsikringsselskab – og ikke har haft skader i perioden. Samtidig skal du samle dine skadesforsikringer hos os.

Hvornår bliver jeg elitebilist?

Der er ikke en generel standard for, hvordan eller hvornår du bliver elitebilist. Det er forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Hos os har du mulighed for at blive elitebilist, når du er fyldt 24 år, men der er også andre faktorer, der er afgørende – f.eks. antallet af år med skadefri kørsel og din erfaring som bilist.

Er du både elitebilist og Totalkunde i Himmerland Forsikring, kan du tegne en ekstra fordelagtig bilforsikring, Bil Total, hvor du undgår generel prisstigning ved skader*.

*Selskabet kan dog i forbindelse med en skade fortsat gøre brug af sin ret til at ændre i forsikringsvilkårene, herunder prisen, indtil 14 dage efter erstatningens betaling eller afvisning af skaden.

Hvem er dækket af bilforsikringen?

Bilforsikringen følger bilen. Det vil sige, at bilen også er forsikret, selvom du en gang imellem låner den ud til venner eller familie.

Unge bilister må også gerne bruge forældrenes bil, så længe de ikke er primær bruger, og de ikke har fri råderet over bilen. Det betyder, at bilen ikke må bruges til daglig kørsel, eksempelvis til skole eller arbejde. Hvis det er tilfældet, skal den unge registreres som fast bruger  og forsikringspræmien beregnes derefter.

Hvad betyder forsikringspræmie og præmietrin?

Forsikringspræmien er den pris, du betaler for din forsikring. Præmietrin er et udtryk for, hvor længe du har haft din forsikring og hvor længe du har kørt skadefrit. Det er præmietrinnet, der afgør prisen på bilforsikringen.

Hvert år, du kører uden skader, stiger du ét præmietrin og får dermed en billigere forsikring. Får du derimod en ”belastende skade”, som bilforsikringen skal dække, rykker du ét trin ned eller bliver stående på det nuværende præmietrin.

Hvordan optjener jeg anciennitet på min bilforsikring?

Anciennitet er kørselserfaring, du har – og den tid du har haft en bilforsikring. Du kan optjene anciennitet på forskellige måder:

  • Hvis du ejer og har forsikring på en bil

  • Hvis du er registreret som primær bruger af en bil, som en anden ejer – og du har tegnet forsikring på bilen i dit eget navn

Hos Himmerland Forsikring kan hjemmeboende børn over 18 år med kørekort desuden begynde at optjene anciennitet gennem deres forældre, selvom de ikke selv har nogen forsikring. Barnet skal blot registreres på forældrenes bilforsikring hos os. Vi kalder det Ung Fører.

Anciennitet fra forældrenes bilforsikring kan bruges senere, når barnet får sin egen bil og tegner forsikring hos Himmerland Forsikring. På den måde kan barnet tidligere få en billigere forsikringspræmie.

Hvad sker der, hvis jeg ikke har en ansvarsforsikring på min bil?

Er du registreret som bruger eller ejer af en bil uden at have den lovpligtige ansvarsforsikring, vil nummerpladerne blive inddraget af politiet, og du bliver opkrævet et dagsgebyr på 250 kr. Det samme gælder, hvis du af en anden grund ikke får betalt forsikringen.

Forvolder du personskade i trafikken uden at have en ansvarsforsikring, hæfter du selv for eventuelle erstatningskrav. Du skal også selv betale for skader på ting og afholde udgifter til en mulig erstatningssag. Det kan derfor ende med at koste dig dyrt, hvis du ikke har en ansvarsforsikring på din bil.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får en skade på min bil?

Hvis skaden involverer en modpart, skal du som det første sørge for at notere følgende oplysninger:

  • Modpartens navn, adresse og telefonnummer samt bilens nummerplade

  • Modpartens forsikringsselskab

  • Oplysninger på eventuelle vidner (navn, adresse, telefonnummer)

  • Dato, tid og sted for hændelsen

  • Skitse over uheldsstedet og selve uheldet

  • Billeder af uheldssted og skader

Herefter kan du anmelde skaden – enten ved at ringe til os eller via selvbetjeningen i Mit Himmerland. Når det er gjort, kan du ringe til din foretrukne mekaniker og booke en tid til at få bilen repareret.

Glasskade er undtaget

Får du en skade på bilens glas, skal du ikke anmelde det til os. Bestil i stedet tid hos en autoglarmester, som efterfølgende sender regningen videre – og så klarer vi resten.

Du kan bestille tid til reparation af glas eller udskiftning af rude her.

Hvad betyder selvrisiko?

Din selvrisiko er et udtryk for, hvor meget du selv skal betale i forbindelse med en skade. Jo højere selvrisikoen er, jo lavere bliver prisen for forsikringen.

Der er selvrisiko på langt de fleste forsikringer, men med en kaskoforsikring hos Himmerland Forsikring slipper du for at betale selvrisiko ved:

  • Reparation af glas

  • Skade på eller tyveri af ladeboks, ladestander eller ladekabel (hvis kaskoforsikringen er tegnet på en elbil eller plugin-hybridbil)

Jeg har fået ny bil – hvad gør jeg med forsikringen?

Køber du en ny (eller brugt) bil gennem en autoriseret forhandler, sørger forhandleren typisk for at indregistrere bilen i dit navn og oprette en ansvarsforsikring. Du skal bare oplyse dit forsikringsselskab.

Køber du en bil gennem en privatperson, har du selv ansvar for at få omregistreret bilen. Det er ganske nemt og kan gøres hos SKAT – enten via deres hjemmeside eller deres app Ejerskifte. Du skal bruge bilens registreringsattest og dit MitID.

Omregistreringen skal ske senest 4 hverdage efter, du har købt bilen.

Hvordan får jeg autohjælp?

Hvis du har autohjælp-abonnement som en del af din bilforsikring, kan du kontakte SOS Dansk Autohjælp på tlf. 70 10 80 90 døgnet rundt.

Dækker bilforsikringen leasede biler?

Ja, hvis du leaser en bil, dækker bilforsikringen naturligvis også.

Faktisk stiller mange leasingfirmaer ofte krav om, at du både tegner en ansvarsforsikring (som altid er lovpligtig) og en kaskoforsikring, hvis du vil lease en bil.

Dækker kaskoforsikringen reparation af stenslag?

Ja, vores kaskoforsikring dækker glasskader, uden du skal betale selvrisiko, så du kan få repareret din forrude gratis, hvis du får et stenslag.

Dækker forsikringen påkørsel af dyr?

Rammer du et dyr i trafikken og får en skade på din bil, dækker vores kaskoforsikring reparation af skaderne. Du skal blot betale selvrisiko – medmindre du også har tegnet en friskadeforsikring. I så fald dækker vi udover omkostningerne til reparationerne også selvrisikoen.

Dækker forsikringen parkeringsskader?

Ja, vores kaskoforsikring dækker, hvis du får buler i bilen, ridser i lakken eller andre skader i forbindelse med parkering. Du skal blot betale selvrisikoen.

Hvis du også gerne vil slippe for at betale selvrisiko ved parkeringsskader, kan du udvide kaskoforsikringen med en parkeringsskadeforsikring. Så får du også dækket selvrisikoen, hvis du får en parkeringsskade, mens bilen holder lovligt parkeret.

Kan jeg få vejhjælp i udlandet?

Ja, vejhjælp i udlandet er en del af kaskoforsikringen.

Vi har et samarbejde med SOS International via Rødt Kort-ordningen, som sikrer, at du døgnet rundt kan kontakte SOS Internationals alarmcentral, hvis du får brug for vejhjælp, mens du befinder dig uden for landets grænser.

Er ladeboksen til min bil omfattet af forsikringen?

Ja, kaskoforsikringen til din elbil eller plugin-hybridbil dækker både skader på og tyveri af ladestander og -kabler. Du slipper endda for at betale selvrisiko.

Desuden er fastmonterede ladebokse og ladestandere også dækket via vores bygningsforsikringer.

Skal jeg bruge et bestemt værksted eller mekaniker, hvis jeg får en skade?

Nej, du bestemmer helt selv, hvilket værksted du vil benytte, når du skal have repareret din bil. Du er selvfølgelig meget velkommen til at vælge et af vores mange fordelsværksteder, men det er ikke et krav. Kontakt vores skadeafdeling, hvis du vil høre mere om fordelsværkstederne.

Få et forsikringstilbud

Hos Himmerland forsikring er forsikringstilbud altid personlige - og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.

Vores andre forsikringer

Saml dine forsikringer hos Himmerland Forsikring og få 10 % rabat og ret til fordelagtige forsikringsvilkår. Vi gør os umage for at forstå dig og din families behov, så vi sammen kan sikre alt det, der betyder noget for jer.

Relevante artikler

Bilforsikring når du skal købe og sælge bil

Når du skal købe eller sælge en bil, er der flere ting omkring bilforsikring og omregistrering, du bør have styr på. Her får du et samlet overblik.

Læs mere
Bilforsikring - køb og salg af bil.jpg

Rødt og grønt kort til bilferie i udlandet

Husk grønt og rødt kort på bilferie i udlandet – det sikrer, at din ansvarsforsikring er dokumenteret, og at du har adgang til vejhjælp, hvis uheldet er ude.

Læs mere
Rødt og grønt kort.jpg

17-årige bilister – det skal du vide om regler og forsikring

Her kan du få overblik over, hvornår 17-årige må køre alene, hvilke regler der gælder ved kørsel, og hvad det betyder for familiens bilforsikring.

Læs mere
Ung bilist.jpg