Nærbillede af en båd, der ligger i en lystbådhavn blandt andre både

Bådforsikring

Uanset om du har en sejlbåd, en motorbåd eller en jolle, er det vigtigt med en god bådforsikring. Hos Himmerland Forsikring får du en solid løsning, der matcher din båd, din sejladsperiode og dit budget.

Hvad dækker en bådforsikring?

Bådforsikringen inkluderer ansvarsforsikring, der dækker, hvis du gør skade på andre personer og deres ting med båden. Du kan tilvælge kaskodækning, som sikrer dig ved skader på din egen båd og dens udstyr. Forsikringen gælder hele året på land, mens sejlads dækkes fra 1. april til 15. november. Sejler du uden for sæson, kan du udvide til helårssejlads.

De forskellige typer forsikringer

Grunddækning

Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikringen er fundamentet i enhver bådforsikring. Den dækker dit erstatningsansvar ved skader, som du forvolder med båden – både under sejlads, optagning og søsætning.

Dækker:

Dit erstatningsansvar, hvis du med din båd gør skade på andre personer eller deres ting – f.eks. hvis du sejler ind i nogen


Dækker bl.a. ikke:

Skader på din egen båd og føreren af båden
Skader på forsikringstagerens ting i båden
Skader på personer, der trækkes efter båden på vandski, baderinge eller lignende

Kaskoforsikring

Kaskoforsikringen dækker skader på din egen båd ved uheld som kæntring, kollision, grundstødning, brand, tyveri og hærværk. Den omfatter også meget af det udstyr, der typisk hører til en båd, f.eks. mast, sejl og navigationsudstyr.

Dækker bl.a.:

Tyveri af båden samt hærværk derpå
Skader, som du eller en anden påfører båden – f.eks. under sejlads eller søsætning
Skader ved brand, lynnedslag eller kortslutning
Skader på påhængsmotor – også tyveri, hvis motoren er fastgjort med forsvarlig lås
Skader på mast, bom, sejl og kaleche
Retshjælp


Dækker bl.a. ikke:

Skader som følge af slid, alder, råd, rust, tæring eller svamp
Skader, som opstår under konkurrencesejlads
Rejseudgifter i forbindelse med en skade
Fabrikations- og konstruktionsfejl
Skader som følge af is, sne eller frost

Retshjælpsforsikring

Kaskoforsikringen til båd inkluderer retshjælp og sikrer i mange tilfælde, at du kan få dækket dine udgifter til advokatbistand og sagsomkostninger, hvis du som privatperson er så uheldig at havne i en retssag. Det gælder både i sager, som rejses mod dig, og i sager, som du anlægger mod andre.

Dækker:

Private retstvister, der vedrører din båd eller personskade opstået ved sejlads med båden
Sagsomkostninger op til 225.000 kr., herunder pålagte omkostninger som følge af retssagen samt rets- og berammelsesafgift


Dækker bl.a. ikke:

Sager, der har forbindelse til dit erhverv
Rejseudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med retssagen
Almindelig advokatrådgivning

Tilvalgsdækninger

Helårssejlads

Hvis du sejler uden for den normale sejlperiode, som løber fra 1. april til 15. november, kan forsikringen udvides, så du også er dækket i vinterhalvåret.

Kom sikkert på vandet med en bådforsikring, der passer til dig

Med en bådforsikring fra Himmerland Forsikring får du en løsning, der passer til både små og store både – og til sejlere på alle niveauer. Du får solid dækning og tryghed ombord, uanset om du tager korte ture langs kysten eller sejler lange stræk over åbent vand.

Du vælger selv, om du kun vil have en ansvarsforsikring til din båd, eller om du vil have fuld tryghed med kaskodækning.

Selv den mest rutinerede sejler kan komme ud for uventede situationer, og en god bådforsikring sikrer, at du ikke står med hele regningen selv, hvis noget går galt.

Vil du gerne have lidt ekstra for pengene, så husk, at du som Totalkunde hos Himmerland Forsikring får ret til fordelagtige forsikringsvilkår og 10 % rabat på dine forsikringer – bl.a. også på din bådforsikring.

Ofte stillede spørgsmål

Er en bådforsikring lovpligtig?

En ansvarsforsikring er ikke obligatorisk for alle bådtyper. Men hvis du ejer et fartøj, der kræver førercertifikat – som en speedbåd, vandscooter eller et hurtigt lystfartøj – er ansvarsforsikring påkrævet ifølge dansk lovgivning. Det gælder typisk for speedbåde med skroglængde under 15 meter.

Husk også, at mange havne stiller krav om ansvarsforsikring, hvis du vil sejle ind og lægge til, selv når lovgivningen ikke kræver det. Derfor er en bådforsikring ofte en praktisk nødvendighed for både ejere af motorbåde, sejlbåde og andre lystfartøjer.

Hvad koster en bådforsikring?

Prisen på en bådforsikring afhænger af flere faktorer, herunder bådens type, dens handelsværdi og om du ønsker at sejle hele året eller kun indenfor normal sæson.

Ved at vælge en højere selvrisiko kan du ofte få en billigere bådforsikring uden at gå på kompromis med dækningen.

Du kan altid bestille et uforpligtende tilbud hos os og se, hvad en forsikring til din båd vil koste.

Hvad er forskellen på ansvarsforsikring og kaskoforsikring til båd?

Ansvarsforsikringen dækker kun, hvis du bliver erstatningspligtig for skader, du forvolder på andre personer eller deres ejendele.

Kaskoforsikringen dækker derimod skader på din egen båd og dens udstyr, f.eks. ved brand, tyveri, kæntring eller grundstødning.

Hvor dækker bådforsikringen?

Bådforsikringen dækker i danske farvande samt i store dele af Nordeuropa, nærmere bestemt svenske, norske, finske, tyske og polske farvande.

Dækningen er begrænset til området mellem 61° nordlig bredde, 30° østlig længde, 52° nordlig bredde og 5° østlig længde.

Hvornår dækker bådforsikringen?

Standarddækning gælder for sejlads fra 1. april til 15. november, mens båden er dækket på land hele året. Ønsker du at sejle uden for den normale sejlperiode, kan forsikringen udvides, så du også er dækket i vinterhalvåret.

Hvad er afgiften på en bådforsikring?

Hvis du tegner en kaskoforsikring til din båd, skal der betales en statsafgift. Afgiften udgør 1,0 % af forsikringssummen og bliver automatisk lagt til præmien, når du betaler din bådforsikring.

Få et forsikringstilbud

Hos Himmerland forsikring er forsikringstilbud altid personlige - og skræddersyet til at matche dine behov. Udfyld formularen og bliv kontaktet af en rådgiver. Så finder vi sammen ud af, hvordan du bliver sikret bedst muligt.

Mand sidder på en bådebro foran en fortøjret båd

Vores andre forsikringer

Saml dine forsikringer hos Himmerland Forsikring og få 10 % rabat og ret til fordelagtige forsikringsvilkår. Vi gør os umage for at forstå dig og din families behov, så vi sammen kan sikre alt det, der betyder noget for jer.