Rejseforsikring på ferie i Danmark
Selvom rejseforsikring ofte forbindes med udlandsrejser, kan den også være nyttig på ferie i Danmark. En rejseforsikring kan hjælpe, hvis ferien bliver afbrudt eller ikke går som planlagt.
Hvornår giver en rejseforsikring mening i Danmark?
Når du holder ferie i Danmark, er du dækket af det offentlige sundhedssystem, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Du skal derfor ikke betale for læge- eller hospitalsbehandling på samme måde som i udlandet.
Alligevel kan der opstå situationer på ferien, hvor en rejseforsikring kan gøre en stor forskel – især hvis uheld påvirker selve ferien eller dine ferieudgifter.
En rejseforsikring kan blandt andet hjælpe, hvis du må afbryde eller ændre din ferie på grund af sygdom, skade eller andre uforudsete hændelser.
Hvad kan en rejseforsikring dække i Danmark?
En rejseforsikring kan for eksempel:
sikre dig erstatning for ødelagt ferie, hvis du bliver syg eller kommer til skade under ferien
dække ekstra udgifter til anden bolig, hvis ferieboligen ikke kan benyttes på grund af f.eks. vandskade eller indbrud
dække ansvarsskader, hvis du ved et uheld forårsager skade på en lejet feriebolig
dække det beløb, du mister ved afbestilling af din planlagte ferie i Danmark pga. akut sygdom eller dødsfald (hvis du har tilvalgt afbestillingsforsikring)
Er du i tvivl om din rejseforsikring dækker?
Er du usikker på, hvordan du er dækket på ferie i Danmark, hjælper vi dig gerne med at få overblik.
Kontakt os på 96 98 18 00 eller post@himmerland.dk, så gennemgår vi dine forsikringer sammen.